Snefnug fra CamaRose har været med i Ulden fra begyndelsen. Garnet er kendt for sin blødhed, lethed og luftige struktur, som gør det både varmt og behageligt mod huden. Der har været en del udsolgte farver den seneste tid, men NU er der igen masser af garn og mange nye farver.
Snefnug består af 55% alpaka (baby alpaka), 35% bomuld og 10% ekstra fin merinould. Det er et ”blowgarn”, dvs med en bomuldstråd som “net”, hvor alpaka og merino er pustet/blæst ind i. Det giver garnet en fluffy og fyldig struktur uden at blive tungt.
Garnet er let, men voluminøst og lunt. Det fnuldrer kun lidt, især hvis man vasker og behandler det nænsomt. Hudvenligt – også for dem, der normalt synes uld kradser. Det har et mat og elegant udtryk, snarere end blankt.
Fordi det er luftigt, varmt og let, egner Snefnug sig særligt godt til sweatre, cardigans, huer, halstørklæder, ponchoer og babystrik. Det holder formen og varmen, men føles ikke tungt på kroppen.
Der er et væld af farver at vælge imellem.
Nedenfor finder du forslag til projekter i Snefnug/Snefnug Natur (forskellen på de to er, at Natur er ufarvet). Jeg har valgt projekter hvor designeren selv peger på Snefnug – garnet har selvfølgelig anvendelsesmuligheder der går langt bredere ud.


Badger and Bloom (@Anne Ventzel)

Selmas Sovedragt (@Petiteknit)

Hvis du vil have en ekstra fluffy effekt, kan du strikke Snefnug sammen med et tyndt mohairgarn – fx Gepard Kid Seta, eller brug CaMaRose Midnatssol, der har mange farver der matcher! Det gør Petiteknit på sweateren nedenfor:

Led efter opskrifter med en strikkefasthed på 12-16 masker pr 10 cm i bredden!
Find alle farverne ved at følge disse links: Snefnug og Snefnug Natur.