Sortiment

Vi synes at garn skal ses og opleves i virkeligheden, og håber at møde jer i butikken til en strikkesnak. Måske kommer der en Ulden webshop senere, men først når vi har et sortiment der passer til jeres smag og projekter.

Vi har komplet sortiment af garn fra CaMaRose og KAOS Yarn. Dvs alle kvaliteter i alle farver. Vi har desuden udvalgte garner fra Hand Dyed, Cowgirrlblues, Kremke Soul Wool, Manos del Uruguay, BC Garn, Erika Knight, Gepard og Lana Grossa. Plus hvad vi ellers falder for.

Vores garnsortiment, sorteret efter strikkefasthed, finder I her (opdateret 29. september 2022).

Vi har strikkepinde, hæklenåle, garnvinder, krydsnøgleapparater, maskemarkører og bøger om strik og hækling. Desuden nakkelamper, uldshavere, uldvask, broderisakse, målebånd og omgangstællere. Hjælpepinde, maskeholdere – osv osv.

Velkommen hos os i Ulden!

Til forsiden