Perfekte til let og fluffy sommerstrik. Ulden har fået to helt nye nyheder 🙂 og en nyhed der har været i butikken før…..
Lieve er chunky mohair med et væld af anvendelsesmuligheder. Strik en Marble Sweater med dobbelt tråd, eller en Novice Sweater med enkelt tråd. Lieve kan bruges når din opskrift siger Permin Bella. Farverne er virkelig dejlige!
Et rigtigt “diva-garn” er Marilyn, med en fluffy profil og små pailletter.
Og så den nye genganger: Tweedy. Ulden har haft garnet før – og jeg troede det udgik – men det er vendt tilbage i samme fine form! Tweedy er spinkel mohair, 183 m på 25 gram, der kan bruges i stedet for silkemohair og med tweed-effekt.
Gå på opdagelse i farverne ved at klikke på foto, eller kom forbi butikken i Faksegade. Husk at jeg gerne hjælper med beregning af forbrug eller med alle andre spørgsmål du må have.