Der er så mange dygtige designere online! Det er den herligste overflod af kreativitet, forskellige sværhedsgrader, materialer og farvevalg.
Jeg har ikke selv forudsætninger for hverken at designe håndarbejde eller udvikle opskrifter, så det lader jeg andre om. En af disse “andre”, er Susanne Gustafsson, der har været en nær ven og kæmpe hjælp for butikken siden den åbnede. Susanne har sin egen blog her og jeg opfordrer dig til at følge med i hendes arbejde på både bloggen og instagram. Susanne har hjulpet mig med et par opskrifter i garn fra Uldens sortiment.
Bemærk at opskrifterne er på papir og skal sendes med almindelig post – f.eks. sammen med garn til opskriften 🙂 Du kan også downloade dem ganske gratis på hendes hjemmeside, valget er dit.
Supertøset poncho med bindebånd og flæsekant

Den kan næsten ikke blive mere fin og feminin! En poncho i one-size, i det blødeste mohair – perfekt over ethvert festligt outfit, og egentlig også over et sæt hverdagstøj. Find opskriften her.
“Klipfisk” i angora

Faconen leder tanken hen på børnehavebørn eller sømænd – men når den strikkes i den blødeste og mest langhårede angora, bliver den feminin og elegant. Find opskriften her.
Samarbejde med Teater REPUBLIQUE/REVOLVER
Teatrets opsætning af stykket FUGLENE, baseret på Tarjei Vesaas’ værk, inspirerede til strik af to tørklæder: et til søster Hege, et til bror Mattis. Opskriften kan download gratis, og du finder den HER.
