Om Ulden
Ulden er en lille forretning med garn, strikke- og hækleværktøj, udvalgte bøger og tilbehør til arbejde med garn. Butikken ligger i Faksegade, lige om hjørnet fra Ndr Frihavnsgade, tæt på Trianglen centralt på dejlige Østerbro
Uldens sortiment er sammensat ud fra projekter: jeg læser et hav af opskrifter og finder garn der passer dertil – fra producenter der deler mine værdier om bæredygtighed og velfærd for dyr og mennesker, og hvis produkter falder i min smag. Jeg får også mange gode forslag fra butikkens kunder.
I hverdagen er mit fokus at finde garn og værktøj der passer til netop DIT projekt. Jeg er overbevist om at den største effekt på bæredygtighed (og de mest tilfredse kunder) opnås, når det færdige arbejde passer til din oprindelige vision; for så bliver man så glad for sit håndarbejde at man passer godt på det, opbevarer og vasker det nænsomt så det kan holde i mange år.
Velkommen i Ulden 🙂
Mvh Lone, indehaver