Tyk Mohair er den, der kan strikkes med en enkelt tråd på tykke pinde. Det giver strik der er let, luftigt og MEGA langhåret 😊 Den tykke mohair du finder i Ulden er håndfarvet, uanset om den er lavet med farveskift eller ensfarvet. Det giver ekstra glød og spil i farven, og der er ikke to nøgler der er ens.
Du kan købe den håndfarvede tykke mohair her i webshoppen, men vær forberedt på at foto og garn ikke altid matcher 100%! Hvis du vil være helt sikker på farven, så kom ned i butikken i Faksegade.
Ulden har tyk mohair fra Cowgirlblues og Hand Dyed (links i bunden af denne post). Alle tre producenter har sans for både farve og kvalitet, og hver eneste pakke fremkalder et kæmpe smil når den åbnes. Det er garn man bliver i godt humør af!
Jeg har samlet et par forslag til projekter der vil være velegnede at strikke i tyk mohair. Bemærk at der strikkes med enkelt tråd tyk mohair uanset hvad der står i opskriften. Opskrifterne er valgt udfra strikkefasthed og fordi designet “klæder” det langhårede garn.
Ved hvert projekt har jeg beregnet antallet af fed der skal bruges til en af de størrelser der er i opskriften, typisk Medium. Jeg hjælper gerne med beregning til andre størrelser (skriv en mail på kontakt@ulden.dk)
Summer Breeze (foto: KnitbyBendix)
Helt perfekt sommerprojekt, enkel og velsiddende. Trøjen strikkes nedefra og op og er let oversize. Du skal bruge 3 fed tyk mohair til en str. M/L.
Louisiana Sweater (foto: Petiteknit)
Petiteknit’s Louisiana er oplagt at strikke i tyk mohair, med den fine dobbelte krave og den enkle form. Strikkefastheden, 10m på pinde 9, passer helt perfekt. Til en str M skal du bruge 3 fed tyk mohair.
Michéle Light (Foto: Knit by Bendix)
Knit by Bendix har en hel guldmine af opskrifter til tyk mohair. Michele Light er bare et eksempel, og smuk er den. Til en Michele Light i str S/M skal du bruge 3 fed.
Cardigan no 2 (Foto: My Favourite Things Knitwear)
Let oversize og feminin med sin flotte pasform om skuldrene. Til en str S-M skal du bruge – ja, netop: 3 fed!
Margit Jumper (foto: Spektakelstrik)
Spektakelstriks opskrifter har altid overraskende detaljer og kant. Også denne Margit Sweater, hvor de store ærmer og den brede krop giver en nemt genkendelig og skarp pasform. Du skal bruge 3 fed.til en S-M.
Sweater no 2 (Foto: My Favourite Things)
Chunky og med feminine bobledetaljer. Opskriften giver mulighed for både korte og lange pufærmer. Med lange ærmer skal du bruge 4 fed til en str M.
Du finder tyk mohair i webshoppen her: Cowgirlblues Fluffy Mohair og Fluffy Mohair Solids. Hand Dyed Tyk Mohair. Og er der, så længe lager haves, nedsat pris på Mega Mohair fra Knit By Moltrup.
God fornøjelse med det fantastiske garn.